Mit Pædagogiske Projekt

Mit pædagogiske projekt

Jeg har i denne praktik har fokus på Sundhed – Healthy Lifestyle. 

Mit møde med eleverne og deres ”madpakker” var chokerende:

Klokken er 11:00, det er Morning tea og der bliver indtaget chips, popcorn, chokoladebare, muffins, småkager, juice og Up&Go (flydende morgenmad). 

Ud af 24 elever i Room 81, kan jeg ikke engang tælle én håndfuld elever som har en næringsrig madpakke med. Kvaliteten af deres kost i løbet af en skoledag er så ringe -  fyldt med tomme kalorier. 

Dette billede er desværre ikke kun gældende i min klasse, mit indtryk er, at alle elever her på skolen har lignende madpakker med, eller ingen madpakker med.

Til min store forargelse, er udvalget i  skolens kantine desværre heller ikke et udvalg der tillader eleverne at træffe det sunde valg -  Her sælger de slik, kager, juice, Nachos, chips og lignende. 

Overvægt blandt eleverne er chorkerende. Statistikker fra Ministry of Health viser at 18,6 % af børnene i forstaden Manukau(her ligger skolen), går under kategorien overvægtig, kun 9,8 % af børnene i central Auckland falder under den kategori.  Den nationale gennemsnit er 10,8 %.
Det er ikke kun eleverne, også blandt de ansatte er der en del overvægtige. Gennemsnittet for voksne i Manukau som er overvægtige er 40 %, det højeste antal i New Zealand. Antallet af overvægtige voksne i central Auckland  er ”kun” 21,1 %.

Sundhed er en del af den pædagogiske faglighed - Sundhed og sundhedsfremme hænger tæt sammen med børn og unges trivsel og deres kompetencer til at træffe egne og sunde valg. Jeg valgte derfor at mit pædagogiske projekt skulle omhandle Healthy Lifestyle. 

Som pædagog i Danmark, har man mulighed for at stimulere børn og unges lyst og trang til at prøve nye ting, samt arbejde med den enkeltes livsmod og handlekompetencer. Skolen er en integreret del af elevernes hverdagsliv, derfor fungere lærer/pædagoger som rollemodeller, på samme måde som elevernes forældre og kammerater gør det. 

Men jeg er bevidst om, at jeg som studerende og ny medarbejder på skolen har en udfordring i og med at jeg ikke har en tæt relation til eleverne og  jeg ikke kan ændre børnenes vaner og madkultur på 6 måneder. Men jeg ønskede at give dem indblik i kost og ernæring og dets betydning for deres fysiske og psykiske velbefindende. 

Det viste sig at skolen  havde, fokus på Healthy lifestyle i term 3. Mandag formiddag har eleverne sammen med deres Form Teacher (klasselære), Hauora.
Hauora er en Mâori filosofi om sundhed. Det handler om well-being; 

Den fysiske, psykiske og emotionelle demission af sundhed. 

Når de på skolen har Hauora på skemaet, underviser de for eksempel i livsværdier, sociale færdigheder, seksualitet og forhold, puberteten, sunde livsstilsvalg, selvværd, selvtillid, goal setting samt refleksioner. 

Dette term er temaet:

Healthy Communities and Enviroments. 

Learning Intention:

• Identify how my lifestyle choices affect me

• Can read and understand the back of food packets (NIP)

• Can understand how physical activity burns/uses energy

• Can compare food input to output

I samarbejde med klasselæren, Mrs. Rowney underviser vi børnene i Healthy Lifestyle. Undervisningen består blandt andet af:

• Varedeklarationer – hvordan læser man dem?
• Kost og ernæring – hvad er Healthy Lifestyle?
• Sundhedstjek – vi måler BT, BMI, Kondi og lignende
• Cirkeltræning/hverdags træning
• ActiveMath – matematik løb og aktiviteter
• Madlogbog – energibehov, forbrænding og overvægt
• Sundheds planche – vi illustrere bl.a. hvad er sund kost
• Udregninger af Kalorier og Kilojoule

Jeg lavede et Power Point som jeg sammen med eleverne gennemgik – nogle gange fremlagde jeg, andre gange gik børene sammen om at fremlægge for hinanden. Det følgende er et udpluk fra PowerPoint præsentationen:

Healtyh lifestyle

  What is a healthy lifestyle?

• Eat healthy food

• Drink plenty of water

• Exercise regularly 

• Reduce stress

• Plenty of sleep

What to eat?

• 55-60 pct. Carbohydrate

• 10-15 pct. Protein 

• MAX 30 pct. Fat

What is Carbohydrate? How the Body Uses Carbohydrates?

What is protein? How the body use protein?

What is fat? Types of fat. Why Do We Need Fat?

How much is, plenty of water?
Why do we need water?

THE TOP 5 FOOD MISTAKES MOST TEENS MAKE:

1. Not eating enough fresh fruits and vegetables
2. Not eating enough whole grains and lean protein
3. Overdosing on salt
4. Overdosing on sugar 
5. Overdosing on fat

Your body is your temple

• Do you want to make a change?  

• Where could you start?  

• How will you feel better, if you make a change in your diet?

• Will you feel better mentally, physically, or both?

How much is plenty of sleep?

Teens need about 8½ to more than 9 hours of sleep each night.
Getting the right amount of sleep is essential for anyone who wants to do well on a test or play sports without stumbling. 

Physical consequences of obesity in children and adolescents

• • Cardiovascular disease

• • High cholesterol 

• • High blood pressure. 

• • Risk for bone and joint problems

• • Sleep apnea

• • High risk for development of diabetes 

Psychiatric consequences of obesity in children and adolescents

• • Stigmatization

• • Poor self-esteem

• • Isolation and withdrawal from participation in physical activity. 

• • Teasing and bullying 

• • The quality of life is impaired in obese children compared with normal-weight children 

Jeg inddrog eleverne så meget så muligt, for hvis eleverne får mulighed for selv at påvirke deres sociale, fysiske og uddannelsesmæssige miljø, styrkes deres evner til at træffe gode sundhedsmæssige beslutninger. Ved at eleverne får viden om konsekvenserne ved overvægt og inaktivitet, får de dermed mulighed for at træffe deres egne sunde valg. De udvikler dermed handlekompetence – evne til selvstændigt at handle i forhold til deres sundhed.

Men jeg er bevidst om at begrebet sundhed, er et foranderligt begreb, der må diskuteres og defineres ud fra, blandt andet, den historiske-, geografiske-, kulturelle- kontekst, det anvendes i. Det betyder derfor at der er mange forskellige opfattelser af hvad sundhed er. 

Der er forskellige rammer/miljøer som sammen spiller ind på den enkeltes sundhed. Læreren/pædagogen har mulighed for at sætte en ramme for sundhedsadfærd i skolen/institutionen og for at styrke den enkeltes mestring af sin sundhed. Men hvis sådanne rammesættende indsatser skal have størst mulighed for at påvirke den enkeltes sundhed, normer og værdier , er det vigtigt, at de også er gældende og accepteret andre steder end i skolen/institutionen. På den baggrund ville det have været utroligt relevant at undersøge skolens forældresamarbejde samt arbejde med forældreinddragelse og involvering i elevernes sundhed. 

Det vigtigt at de omgivelser og de normer der tilknyttet de miljøer eleverne færdes i, sætter sunde og gode rammer, at de har en gennemgående fællesstrategi, da det har afgørende betydning for elevernes sundhed. Men at være i udlands praktik, og arbejde uden for Danmarks rammer, normer og værdier, er det vigtigt at jeg opnår indsigt og forståelse af de forskellige religiøse og kulturelle forskelligheder  blandt de familier eleverne kommer fra - Der er forskellige sundhedsvaner og opfattelser af for eksempel sundhed og hvad er sund mad.

i forbindelse med dette pædagogiske projekt har jeg forsøgt at få fysisk aktivitet ind i undervisningen. Jeg deltog i Room 81 matematik undervisning og fik i disse timer lov til at lave aktiviteter sammen med en gruppe af eleverne.

Der er en dokumenteret sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring uanset alder at fysisk aktivitet forbedrer kognition.

• Det er sandsynliggjort i forhold til problemløsning, logisk tænkning, rumopfattelse, sproglige færdigheder, arbejdshukommelse, selvopfattelse og opmærksomhed.
• at læring fremmes bedst, hvis den fysiske aktivitet er udfordrende, varieret og indebærer succesoplevelse.
• at fysisk aktivitet integreret i undervisning ud over idrætsundervisning har vist sig at fremme læring.

Kilde: Kulturministeriets udvalg for idrætsforskning, 2011

Temaet for undervisningen var målinger - afstand, tid, rum, fylde o.lign. Jeg udførte derfor disse aktiviteter med eleverne over en periode:

Gæt afstanden

Udstyr:

• Målebånd

Opgave:

• Marker en cirkel omkring jer. Det er jeres base.
• Find sammen nogle store ting I kan se (træer, sten, å o.l.) i nærheden af jeres base.
• Gæt afstanden fra basen hen til en ting i meter og noter jeres gæt i skemaet.
• Mål derpå afstanden fra basen og hen til tingen med et målebånd.

Her er reglerne for point:

• En samlet difference på mindre end 3 meter giver 5 point.
• En samlet difference på mellem 3 og op til 5 meter giver 3 point.
• En samlet difference mellem 5 og op til 7 meter giver 1 point.
• Mere end 7 meter fejlmargin giver 0 point.

Afstand fra	Jeg gætter (meter)	Jeg måler (meter)	Difference (meter)	Point
Eks: Basen til birketræet
Sum:

 Gæt tiden

Udstyr:

• Ur

Opgave:

Tag udgangspunkt i nogle ting I kan se - eller kender til - i nærheden af jeres base.

• I skal gætte på, hvor lang tid det tager at gå fra jeres base - hen til tingen - og tilbage igen i normalt tempo. Skriv jeres gæt ind i skemaet nedenfor.
• Når I har gættet, skal I gå distancen, mens en af jer måler tiden og noterer den i skemaet - uden at sige noget til de andre...
• Beregn differencen mellem jeres gæt og den målte tid - og skriv det ind i skemaet.

Point:

• Er forskellen mindre end 20 sekunder, får I 5 point.
• Er forskellen mellem 21 og 40 sekunder, får I 3 point.
• Er forskellen mellem 41 og 60 sekunder, får I 1 point.
• Er forskellen over 60 sekunder, får I 0 point.

Hvor lang tid tager det at gå fra	Jeg gætter (sekunder)	Jeg måler (sek)	Difference	Point
Eks: Fra basen til skovhuset
Sum:

Gæt hastigheden

Udstyr:

• Målebånd + ur.

Opgave:

• Vælg en bestemt strækning med start og mål.
• Gæt hvor hurtigt du vil kunne gå eller jogge, sprinte, hinke, hoppe den bestemte strækning. Du skal gætte på din hastighed i meter pr sekund og skrive den ind i tabellen nedenfor.
• Mål hvor lang tid det tager dig at gå eller jogge, sprinte, hinke, hoppe den bestemte strækning (i sekunder). Skriv dit mål ind i tabellen.
• Mål strækningen i meter med målebånd eller meterskridt og skriv den ind i tabellen.
• Hvordan kan du beregne din hastighed i meter / sekund?

Hvor er banen?	Gæt på fart (m/sek)	Jeg løber, hinker, cykler, hopper...?	Mål strækningen (meter)	Mål tiden (sek)	Beregnet fart (meter/sek)	Difference mellem gæt og beregnet fart.
Ex: Basen til det gamle egetræ	3 m/sek	Løber	8 m	4 sek	2 m/sek	1 m/sek

Eleverne elskede alle de forskellige aktiviteter vi lavede sammen uden for klasselokalet, men de havde svært ved at arbejde i de åbne rammer udenfor. Det var tydeligt at mærke at de næsten altid modtog tavleundervisningen og når vi så pludselig var udenfor, kunne de ikke styre den frihed. Men mit generelle indtryk og min feedback fra eleverne var at de nød at have undervisningen udenfor og de fik en større forståelse af tid og rum da de fik lov at afprøve ting på egen krop.

Jeg lavede sammen med Room 81 en udstilling af vores sundhedstjek. Vi tegnede en blodtryksmåler, hvor vi i "skærmen" skrev vores målinger: Alder, Vægt, Højde, BMI, BT (hvile og aktiv) og Puls.

Vi lavede plancher om sundhed. Eleverne lavede mange forskellige. Nogle skrev anbefalinger, andre tegnede en tegneserie om en tyk dreng som blev drillet og nogle noget helt tredje. Vi havde en masse gode snakke omkring sundhed, under udarbejdelsen af disse plancher. 

Eksempler på hvad vi udstillede. Nogle af eleverne skrev også mål på deres Blodtryksmåler. 

Jeg fik en formiddag lov til at have Cirkeltræning med eleverne. Jeg ønskede at vise dem, hvordan man sjovt og uden mange hjælpemidler kunne træne der hjemme. Vi lavede nogle opvarmnings lege og makkerøvelser, en runde træning og noget udspænding og mindfulness til sidst. Det var en stor succes, selvom eleverne troede de skulle dø ;) 

Min skønne Room 81 hvor vi netop er blevet ugens klasse - Bedste fremmøde, ingen for sent og top point i kommunikations bogen !!