Menneske- og udviklingssyn

Menneske- og udviklingssyn på MI

Steen Acton og Jesper Jensen har beskrevet fire menneskeopfattelser, som fortsat gør sig gældende i pædagogisk praksis:

·       Mekanisk- idealistisk menneskesyn: Mennesket er skabt på forhånd og kan ikke påvirkes udefra. Nogle får ringe/ingen mulighed for udvikling som følge af et pessimistisk menneskesyn. Det vil sige at menneskets evne er givet på forhånd. 

·       Mekanisk-materialistiske menneskesyn: Mennesket er et produkt af sine omgivelser. Grænsen for menneskets udvikling af evner og egenskaber ligger i omgivelsernes mulighed for at påvirke udviklingsprocessen. 

·       Dialektisk- idealistisk menneskesyn: Mennesket er et produkt af ydre og indre forhold. Menneskets indre er fyldt af modsætninger, som danner bund for forandring af den materielle verden. 

·       Dialektisk- materialistiske menneskesyn: Menneskets udvikling er en livslang proces. Mennesket er både subjekt og objekt, altså den styrende, men også styret. I dette menneskesyn tror man på, at mennesket udvikles i samspil med andre.

Det menneskesyn jeg ser i arbejdet på MI er en blanding af det dialektisk materialistiske menneskesyn og det dialektisk idealistiske menneskesyn. Det dialektisk materialistiske menneskesyn handler om at mennesket ses som et individ der kan lære, som samtidig kan føle, handle og tænke selv og herigennem påvirke omgivelserne. Det vil altså sige at mennesket og omgivelserne påvirker og har indflydelse på hinanden. Overordnet set ses mennesket som skaber af samfundet og samtidig som et produkt af samfundet. Pædagogisk set vil dette sige at brugeren og de mennesker omkring brugeren i samarbejde kan, lære og udvikles af hinanden.

Personligt er jeg tilhænger af det dialektisk- materialistiske menneskesyn. Da jeg mener, at barnet udvikler sig i samspil med andre og med en indre undren over sig selv i forhold til omverdenen. Jeg mener mennesket kan udvikle sig hele livet, og at mennesket er uadskilleligt fra dets omverden.

Min oplevelse på MI er, at de ønsker at lære eleverne de normer og regler der gør sig gældende i det omkringliggende samfund. Målet med dette er at eleverne skal kunne begå sig i det samfund de befinder sig i. Her kommer det dialektisk idealistiske menneskesyn ind, da det mener at udviklingen sker i samspil mellem omgivelserne og mennesket, men det centrale er at problemer og forandringer skyldes det enkelte menneske og ikke omgivelserne. Pædagogisk set så er det pædagogen/lærerens opgave at vejlede eleven til at komme på rette vej. 

På MI ser lærerne problematisk adfærd som noget der opstår inde i barnet, og vejleder dem omkring de gældende normer og regler for hvordan man agere i skolen og samfundet. Der er stor fokus på at eleverne skal kunne sidde stille, tale pænt, ikke slås og skabe konflikter med elever eller lærer. I alle klasser har de en "skammekrogsstol" for de elever der ikke opfører sig som der bliver forventet. Meningen med denne stol er at eleven skal reflektere over det han/hun har gjort, og forhåbentlig gøre det rigtige en anden gang. 

En meget inspirerende og opmuntrende plakat lavet af en af lærerne på skolen.

OVERALT PÅ SKOLEN HÆNGER DISSE KEYS-TO-SUCCESS SKILTE.
De giver et tydeligeligt indblik af hvad der bliver forventet af børnene og hvilke retningslinjer de skal følge.

En side i Room 81's COM-BOOK (Kommunikations bog som lærerne skriver i efter undervisningen. De får point op til 30. Lærerne skriver en kommentar om hvordan det er gået og vælger én eller flere elever til at være Star Performer.  

Inde på læreværelset finder man denne væg - elever som har fysisk/psykisk/sociale problemer. Under billedet er der en beskrivelse af barnets problematik. Man kan mene hvad man vil, men jeg er bestemt ikke fortaler for sådanne tavler og diagrammer!!

Opportunity Room - Her kan eleven komme over i løbet af dagen hvis de har lavet ballade, eller de kan efter flere dages "chancer" få en hel dag hvor de skal sidde er og læse og/eller skrive.