Inden afrejse



Den 21 juli begynder min praktik på Manurewa Intermediate School - More than just a school...
Manurewa Intermediate School er en multikulturel skole, eleverne er i alderen 10-14 år. 
På skolens hjemmeside kan man læse hvordan skolen udbyder en masse spændende programmer og tilbud til børnene, bl.a. velvære, fysisk, følelses- og adfærdsmæssig undervisning. Jeg glæder mig meget til at komme ned og få større indsigt i arbejdet og tilbudende. På hjemmesiden skriver inspektøren Lian Taylor: "Our web site should leave you wondering, imagining and excited about the journey our students are on."  - hjemmesiden formår præcis at jeg nu sidder med disse følelser. Jeg har store forventninger til mit gensyn med New Zealand, til skolen, praktikken og mine læringsmuligheder. 

Den 27 juni var jeg desværre så uheldig at mit knæ gik af led. Jeg går derfor nu rundt med en DonJoy skinne på højre ben. Jeg skal fortsat have den på i to uger. Efterfølgende går jeg genoptræning i møde. Jeg kan endnu ikke overskue hvilken betydning det vil få for mit arbejde og for de første måneder i praktikken, men det vil helt sikkert bringe nogle udfordringer med sig.
Men at jeg nu har skinne på benet har heldigvis ikke betydet at jeg ikke glæder mig, men er fortsat fyldt med spænding, glæde og store forventninger. 

I 2011 var jeg sammen med Silkeborg Højskole i New Zealand. Det var en fantastisk oplevelse - fantastiske naturoplevelser, fantastiske mennesker og fantastisk kultur. Jeg valgte at tage min praktik i New Zealand fordi landet gjorde et enormt stort indtryk på mig sidst, menneskerne som jeg mødte, var varme og imødekommende og jeg ved derfor nu at jeg helt sikkert vil få seks måneder med personlig, faglig og kulturel udvikling. 
Med hensyn til mine læringsmål har jeg været vidt omkring og har mange ideer, men vil først løfte sløret for dem når jeg er ankommet, har mødt børnene og mine kollegaer.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar